RUNE GREEN
 

Gennem 20 år har humoristen Rune Green arbejdet med humor på alle tænkelige måder. I dag deler han ud af sin store viden og mange erfaringer - som en særdeles morsom foredragsholder, formidler og konsulent.

 

Siden han var ganske ung har Rune Green været tæt på humorens verden. Få har været rundt om så mange facetter af humor. Han har skrevet, instrueret, studeret og selv stået på scenen med humor, siden han var 16 år. Med en evig fascination af, hvordan humor kan bruges til formidling, kommunikation og som ”coping” mekanisme.

 

Som humorist har han blandt andet arbejdet med et utal af forskellige stilarter og sammen med så forskellige partnere som klassiske musikere, rockmusikere, reklamefolk, film- og teaterfolk samt i større og større udstrækning folk i erhvervslivet.

 

Han blev uddannet dramaturg fra Århus universitet, hvor han koncentrerede sig om at afdække humorens virkemidler og facetter. Han tog på studieophold i London, hvor han arbejdede for The Theatre of Comedy Company og var helt tæt på og studerede den engelske humorbranche.

 

Herefter var han ansat i 5 år på et af Danmarks ubetinget mest succesrige teatre - Svalegangen i Århus. Her arbejdede han med PR og formidling og brugte ofte humoren i den sammenhæng.

 

I en kort periode var han fastansat for et meget stort dansk og internationalt anerkendt firma som storyteller med vægt på humor som formidlingsværktøj.

 

På opfordring blev han bedt om at tale om humor på en dansk arbejdsplads. Han fandt ud af, at der var behov og interesse for at lære mere om humoren – ikke som underholdning, men som værktøj i arbejdsmiljøet, til formidling og til imagepleje.

 

I dag bruger han sin ekspertise indenfor humor til primært at rådgive i forbindelse med brug af humor indenfor erhvervs- og arbejdslivet. Som ghostwriter, konsulent og i høj grad som en levende og morsom formidler og foredragsholder.

 

Sideløbende med hans noget utraditionelle karriereforløb har han ofte optrådt som en vittig, selvironisk og fantasifuld historiefortæller og underholder. Samt en humoristisk klummeskribent. En kritisk observatør af det nære dagliglivs glæder og sorger.

Han er gift med Anne-Mie og sammen har de datteren Wendy og sønnen Victor, som er opkaldt efter Victor Borge.

 


 

 

// Referencer



"Rigtig sjov og inspirerende oplevelse."

Grundfos A/S


"Der blev leet så tårene trillede samtidig med at Rune på fineste vis gav os sine pointer med i bagagen hjem."

Borgerservice Danmark 


"Fantastisk - intet mindre end fantastisk. Den levende måde han fortalte på gjorde, at man blev revet 100% med " 

Troldehusene Børnehaver


Se flere referencer »

// RuneSkrifter


HUMOR-HJÆLP TIL TALER

Holder  du foredrag og vil du gerne have at dine foredrag bliver fyldt med mere humor. Så kontakt mig.

 

Sjove foredragsholdere huskes ofte bedre, når de er gået.

 

Selv om du formidler et seriøst emne vil humor ofte gøre indholdet i dit foredrag langt mere tilgængelig for tilhørerne og du vil blive en foredragsholder, som de gerne vil bruge igen.

 

Læs mere her

 
HUMOR MED INDHOLD

Hvis du har brug for et humoristisk foredrag til din arbejdsplads. Et foredrag om humor og arbejdsglæde eller et foredrag om humor og kommunikation, så er jeg måske noget for dig. Jeg lover dig at det er humor med indhold, som medarbejderne også kan tage med og bruge til noget. Se filmklippet ovenfor og tal med min manager Malene von Kiær eller Helle Schubert.

 

Læs mere her

 

 

Ultimate Web A/S