Humor fra Rune om Mad

Mad er måden vi fejrer ting på. Når det er jul, spiser vi. Når vi holder bryllupsdag, så går vi ud for at spise. Hvis vi tager på ”romantisk” miniferie på en kro, så er det bygget op om mad. Vi begynder med kaffe og kage, så er der 3-retter mad om aftenen, dagen efter er der stor morgenbuffet og så kører vi hjem igen. Så nu hænger romantik altså sammen med mad. Mad, mad, mad, mad, mad…

 

Vi spiser meget i Danmark. Og vi hænger os ikke engang i bagateller som - er vi sultne? Sult har ikke noget med sagen at gøre. Hvis vi skal mødes med vores familie eller vores venner, så skal der være et formål. I den sammenhæng har vi alle erkendt, at vi ikke bare kan mødes med samtalen som formål. Som de civiliserede mennesker vi er, har vi for længst indset, at vi ikke har noget at tale om og derfor er det vigtigt at holde munden beskæftiget med andre ting, som hindrer os i at tale om noget af betydning. Det vidunderlige ved at samles om mad er, at så er vi også garanteret, at vi har et emne, vi kan tale om, når vi ikke har noget i munden. Vi kan kommentere maden, vi kan skåle og som vært har vi endda det ultimative alibi - hvis vi ikke ved, hvad vi skal tale om – så kan vi gå ud og checke næste ret i køkkenet.

 

I hedengangne tider var der noget, der hed bal eller cocktailparty. Her var det tanken, at man kunne more sig helt uden mad. Enten ved at danse eller ved at tale sammen over en drink. Men den slags kræver, at man skal lære at danse og man skal være i stand til at lytte og tale med andre mennesker og det kræver jo, at man har modet til at turde dumme sig. Så var det, at nogen kom i tanke om, at man kunne nøjes med at invitere venner og bekendte kun til mad og siden har vi ikke skullet bekymre os om andet end menuen. Vi kan oven i købet bestille maden udefra. Fantastisk! Nu er vi helt fri for at bekymre os om irriterende ting som for eksempel, om det bliver festligt, om der bliver gang-i-den eller om folk morer sig. Vi ved, det bliver lige så kedeligt som sidste gang – og det gør jo én tryg og glad.

 

I min omgangskreds er vi nået dertil, hvor folk er begyndt at bosætte sig i store, rummelige huse med store stuer fyldt med bløde møbler og alligevel sidder vi hele aftenen på nogle hårde spisestuestole i et samtalekøkken hele aftenen. Det praktiske er, at når man har fortæret tre retter mad og drukket noget rødvin, så er man som regel så træt, at man gerne vil hjem allerede kl. 22.00 – og så slipper man for resten af en kedelig aften. Vi er nået dertil, at i stedet for at invitere vores venner over til dans og bal-faldera, så sidder vi alene hver fredag og ser på ”Vild med Dans”, mens vi drikker ”et godt glas rødvin” efter ”en god middag”.

 

Køkken-al-rummet er bevis for, at mad nu giver så meget mening for os, at vi endelig er kommet til fornuft og har valgt at bygge vores hus op omkring køkkenet. Det er altid rart at tilbringe det meste af sin tid sammen med et summende køleskab og en daggammel opvask i trækket fra en emhætte. Det er da her, mine børn skal sidde og lave lektier og jeg skal læse min avis, hvad skal vi egentlig med en stue? Det næste boom på boligmarkedet bliver sikkert, at vi selv kan bygge vores helt eget pandekage-hus.

 

Til vores næste bryllupsdag vil jeg skænke min kone en køkken-samtale. Den er ikke lige så fin og dyr som et samtale-køkken, men den går ud på, at vi ikke går ud og spiser, men i stedet ser hinanden dybt i øjnene og taler om alt det, der gør, at vi er sammen.